Anja Andersen – Tirsdag den 10. September kl. 20.00

Anja Andersen – Tirsdag den 10. September kl. 20.00

Anledningen er, at Anja Andersen har udgivet ny bog om Månen.
Anja Cetti Andersen er en dansk astronom og astrofysiker ved Niels Bohr Institutet i København.
Hun har tidligere været tilknyttet Nordisk Institut for Teoretisk Fysik, men er nu tilknyttet Københavns Universitet, Dark Cosmolgy Centre. Hendes primære forskningsfelt er det kosmiske støvs termiske, dynamiske og kemiske rolle i stjerneprocesser.
Hun er i denne forbindelse ansvarlig for projektet “Cosmic Dust”.
Anja C. Andersen er en meget aktiv formidler af Astronomisk forskning, og har udgivet flere videnskabelige bøger.
Desuden har hun deltaget i flere radio og tv-udsendelser.
Hun modtog i 2006 P1s Rosenkjærprisen, og i foråret 2007 kvitterede hun med en foredragsrække “Stjernestøv og Galakser”.
Hun modtog i 2008 Dansk Magisterforenings forskningspris inden for naturvidenskab,
og i 2009 modtog hun Mathildeprisen af Dansk Kvindesamfund for at have sat sit præg på et ellers udpræget
mandsdomineret felt og for sit store formidlingsarbejde af astrofysikken til især unge kvinder.
I 2016 fik Anja Andersen overrakt H.C. Ørsted Medaljen i sølv af SNU’s præsident, professor Dorte Olesen.
Anja C. Andersen er Danmarks første nyudnævnte professor i i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi.