Daniel Dalgaard – Torsdag den 5. maj kl. 18.00

Daniel Dalgaard – Torsdag den 5. maj kl. 18.00

Forfatteren Daniel Dalgaard gæster DampRadioen i udsendelsen: Ugens Aktuelle Gæst Torsdag den 5. maj kl. 18 med Jan Kargaard som studieværten.
Lyt: www.dampradioen.dk
Anledningen til besøget er ny roman fra forfatteren.
Det er en stor og vilter roman om magt og afmagt og ønsket om at skabe sin egen fortælling.
“Sfinx” er en bog om forældre og børn, om turisme, krig, handicap, rygter, små samfund.
Den handler om de ting, som former os, de ting som er svære at løbe fra, det som nogen ville kalde skæbnen.
Romanen handler om hovedpersonen Jan Schnecker, der er vokset op på Bornholm under 2. verdenskrig.
Hans tyskklingende navn og specielle udseende gør ham udstødt i den lille fiskerby, og han forsøger at komme væk, men bliver forhindret af krigen.
Et halvt århundrede senere sidder han på den anden side af kloden i en kørestol ved en pool i Thailand, nu fanget i sin egen krop.
Og her møder han Thea
Thea er i begyndelsen af tyverne og rejser alene rundt i Sydøstasien.
Hun vil skabe et dokumentarisk kunstværk om sin rejse, og samtidig forsøger hun at navigere i et backpackermiljø, hvor alle vil have noget af hinanden.
Hun støder på to italienske søstre, hvis manglende respekt for konventioner fascinerer hende.
De indlogerer sig på samme ressort som Jan Schnecker, og en sen aften, hvor de kommer larmende og fulde tilbage fra byen, finder de Jan Schnecker efterladt ved poolen.
De beslutter sig for at køre ham lidt rundt.
Asien vil Thea lave et dokumentarisk kunstværk,
så hun optager samtaler med en diktafon og tager billeder, men hun kæmper med projektets opstillede natur, som ligger i slipstrømmen på spørgsmålet: ”Må jeg optage denne samtale?”.
I både Thea og Jan hersker en higen efter at dokumentere og fortælle på ny. De ser begge anderledes ud og ved, hvad det vil sige at være udenfor. Men Thea har sin førlighed, hvor Jan mangler den, og forskellen bliver fatal.

Forfatteren Daniel Dalgaard er årgang 1987, og er uddannet fra Forfatterskolen og har udgivet to anmelderroste digtsamlinger: “Vi er ikke konger” fra 2013 og “Spejlkamel” fra 2015.
Derudover har han bidraget til adskillige antologier og tidsskrifter.