Dansk Fløde feat. Zindy Laursen – Lørdag den 12. Oktober kl. 13.00

Dansk Fløde feat. Zindy Laursen – Lørdag den 12. Oktober kl. 13.00

Dansk Fløde feat. Zindy Laursen fylder æteren på DampRadioen.
Studievært: Robin Cox
Lyt: www.dampradioen.dk
Nyt single udspil Breathe fra bandet ”Dansk Fløde” feat. Zindy Laursen præsenteres i udsendelsen.
Singlen ”Breathe” markerer startskuddet for et alternativt kunst- og klimaprojekt: Music in Space.
Bjørn Vidø er kunstnerisk leder af dette projekt.
Og for ham har det et super vigtigt og vedkommende klima budskab.
Han er kendt for altid at gøre tingene på sin helt egen specielle måde.
Music in Space er ingen undtagelse.
Sidst var han i front med ”Ice Breaker Touren” , hvor bandet spillede for pingvinerne på Sydpolen. Et projekt, der tiltrak sig stor opmærksomhed i den danske presse, på CNN og i andre udenlandske medier.
Den nye udgivelse -”Breathe” – er endnu et ambitiøst projekt. Et kulturelt klimaprojekt, der er et opråb til os alle om at være med til at gøre en forskel. Denne gang skal det foregå i rummet, nærmere bestemt i 45 km højde i stratosfæren.
Via en vejrballon, skaber de en scene i rummet, hvor alle får mulighed for at inspirere andre til at skride til handling og til at gøre en forskel.
Projektet skal på længere sigt resultere i en teater-koncert om klodens klimakrise. Som forløber til ballonopsendingen samt den kommende teaterkoncert, udsender Dansk Fløde singlen ‘Breathe’, hvor 90’er-stjernen Zindy Laursen kendt fra bandet Cut’N’Move medvirker på vokal.
I udsendelsen deltager Bjørn Vidø og Zindy Laursen(Billedet)