Flemming Rasmussen – Lørdag den 29. maj kl. 21.00

Flemming Rasmussen – Lørdag den 29. maj kl. 21.00

Flemming Rasmussen fra det legendariske studie

Sweet Silence Studio gæster DampRadioen i udsendelsen:

Hos Vilhelm: Lørdag den 29. maj kl. 21-23. # 1

Lyt: www.dampradioen.dk

Sweet Silence Studiet er et dansk pladestudie, der blev åbnet i 1976 af lydteknikeren og produceren Freddy Hansson, der tidligere havde været tekniker i Rosenberg-studiet.

Senere blev hans medhjælper Flemming Rasmussen medejer,

og fra sidst i 90’erne drev Rasmussen studiet alene.

Sweet Silence blev fra starten et meget benyttet studie blandt danske rockmusikere, og ifølge Politikens Dansk Rock Leksikon fra 2002 havde det i anden halvdel af 1970’erne nærmest monopol på indspilning af dansk rock.

I 1980’erne blev det tilmed internationalt kendt, da bl.a. Metallica indspillede to af deres plader dér, Ride The Lightning i 1984 og Master Of Puppets i1986, begge produceret af Flemming Rasmussen.

Rainbow indspillede to album i 80èrne på Strandlodsvej, med bl.a. Ritche Blackmore som også dannede Deep Purple.

Oprindelig var studiet placeret på Strandlodsvej, Amager, men i slutningen af 90’erne blev det pga. nedrivningsplaner flyttet til Njalsgade på Islands Brygge. I 2008 måtte det imidlertid lukke helt, da også bygningen i Njalsgade skulle rives ned.

Den første sang, der blev indspillet i Sweet Silence Studios, var “Hva’ gør vi nu, lille du” med Gasolin’. Indspilningen foregik den 17. april 1976.

Sweet Silence genåbnede i april 2014 i Helsingør, som en del af Musikkens Hus i Murergade, under navnet Sweet Silence North, men lukkede igen i december 2017.

I Januar 2018 flyttede studiet tilbage til København i Bandhotel SV, og åbnede med Søren Berlev’s Rock Hotel d. 12 februar 2018 og stadigvæk med Flemming Rasmussen ved roret.