Helga Waage – Onsdag den 14. Feb. kl. 19.

Helga Waage – Onsdag den 14. Feb. kl. 19.

”Røverhistorier fra Roskilde er en vidunderlig, berigende bog for børn og unge i alle aldre om forbrydelse og straf, kærlighed, familie og venskaber. Den er spændende og begavet skrevet, morsom og detaljeret. Man får en del viden og facts om Roskilde og retsvæsen som umiddelbart lyder tørt, men det bliver indflettet i en vidunderlig historie, så man faktisk først bagefter opdager, at man er blevet oplyst. Karaktererne er levende og nuancerede, og de bliver aldrig klichéfyldte” (Thure Lindhardt, bogambassadør).

”I bund og grund handler romanen om folk og fæ i Roskilde, om Leos forelskelse i en damefrisør, Sørines betagelse af en forsvarsadvokat, trompetspil og Tommy og Rasmus Seebachs musik. Men skildringen af Sørines arbejde i retssalen og om, hvad der sker, når en småkriminel kommer i grundlovsforhør eller får en bøde eller en fængselsstraf, giver romanen en ekstra dimension. Alle disse emner får Helga Waage flettet ind i sin velskrevne, meget læseværdige og ind imellem meget morsomme ungdomsroman” (K.E. Watz, Lolland-Falsters Folketidende).