Mogens Lykketoft – Onsdag den 5. December kl. 19.00

Mogens Lykketoft – Onsdag den 5. December kl. 19.00

Mogens Lykketoft er socialdemokratisk folketingsmedlem, og fhv. udenrigs-, finans- og skatteminister samt fhv. formand for Folketinget og fhv. statsrevisor. Han blev i juni 2015 valgt som formand for De Forenede Nationers generalforsamlings halvfjerdsindstyvende samling fra september 2015 til september 2016.

Folketingsmedlem for Københavns Amtskreds fra 8. dec. 1981 for Socialdemokraterne. Minister for skatter og afgifter 20. jan. 1981 – 10. sept. 1982. Finansminister 25. jan. 1993 – 21. dec. 2000. Udenrigsminister 21. dec. 2000 – 27.nov. 2001

Lykketoft blev ansat i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 1966 og var afdelingsleder fra 1975 og frem til 1981. Han har desuden været sekretær i LO’s ØD- og skatteudvalg og »hvidbogsudvalget« om boligpolitik. I årene 1965-1970 sad han i ledelsen for Frit Forum – Socialdemokratiske Studerende, og hvor han var landsformand 1968-1969.

Socialdemokratiet i Amagerkredsen opstillede Lykketoft som folketingskandidat i 1980. Han overtog posten som minister for skatter og afgifter (skatteminister) i Anker Jørgensens regering efter Karl Hjortnæs den 20. januar 1981, og med sit fipskæg blev han hurtig et let genkendeligt ansigt i landspolitikken.

Han blev valgt ind i Folketinget ved Folketingsvalget 1981 for Københavns Amtskreds.[2] Lykketoft forblev minister for skatter og afgifter frem til 10. september 1982, da Anker Jørgensens regering trådte tilbage til fordel for Firkløverregeringen. I 1989 skiftede Lykketoft kreds til Glostrupkredsen.

Lykketofts mange partihverv siden 1965 tæller bl.a.:

Medredaktør af arbejds- og principprogrammer
Socialdemokratiets politisk-økonomiske ordfører og finanspolitiske ordfører (1988-1991)
Politisk ordfører (1991-93 og igen fra 2001)
Lykketoft har desuden været medlem af bl.a. Indkomstskatteudvalget (1975-77) og Ligningsrådet (1976-81 og 1984-93). Han var herudover formand for Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg (1984-86), for Folketingets Erhvervsudvalg (1987-88) og for Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg (1988-90)