Morten Buschmann – Torsdag den 10. Januar kl. 18.00

Morten Buschmann – Torsdag den 10. Januar kl. 18.00

Morten Buschmann (født 1964 i København) er en dansk forfatter, journalist, foredragsholder og tidligere professionel musiker.

Buschmann har fået udgivet fem spændingsromaner: Indhenter, Medløber, Udstikker, Skygger og De Uskyldige.

Han har medvirket på to albums med satiregruppen Klub Klam på Danmarks Radio. Sangen Adios Amigos kom på Danmarks officielle Top 40-liste. Som producer/musiker har han udgivet albummetGuardian Angel med One Nation Under A Groove. Buschmann har arbejdet som journalist siden 1991.

Morten Buschmann gik i 70’erne på Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Begyndte som 15-årig at spille trommer i bands og fortsatte i gymnasiet i 80’erne, hvor han spillede adskillige koncerter med bandet MeZz med Cæcilie Norby i front.

Efter endt gymnasial uddannelse blev han professionel trommeslager, underviser og PR-mand. Tog lyd- og producerkurser hos lydtekniker Peter Brander, Media Sound. Har spillet med bl.a Bobo Moreno, Peter Busborg og Suzann Rye.

Ved siden af musikerkarrieren begyndte han på tre lokalradiostationer, Natradio Merkur (1987), Radio X (1988) og Radio Gaga (pladebutikken Gufs radio) – som studievært, reporter og comedy writer. Morten Buschmann producerede i en årrække ugentlige satire-programmer ved navn Torsdags Trif med Henrik Zein.

I perioden 1988 – 1990 fik Morten Buschmann job som ekspedient i musikforretningen Drumstick hos Simon Koppel på Frederiksberg.

I 1991 startede Morten Buschmann på lokaltv-stationen Byens Lys som tilrettelægger, producer, og redigeringstekniker. Hér producerede han i nogle år reportager, portrætter og var studievært i debatprogrammer.

Ligeledes i 1991 tog han kurset Journalistik og Sproglig Kreativitetsudvikling v/ journalist og forfatter Carsten Grolin.

I 1994 blev Morten Buschmann optaget på Danmarks Journalisthøjskole, Aarhus. Samme år begyndte han at skrive for musikbladet Gaffa samt levere artikler til diverse aviser og Københavns Radio. Plus arbejde for tv-produktionsselskabet Metronome Productions.