Jan Tvernø – Torsdag den 18. marts kl. 18.00

Jan Tvernø – Torsdag den 18. marts kl. 18.00

Rejsearrangør Jan Tvernø gæster DampRadioen torsdag den 18. marts kl. 18 i udsendelsen VIP Lounge med Robin Cox som studieværten.

Lyt: www.dampradioen.dk

Gennem to rejsebureauer har Jan Tvernø siden 2007 været med til at arrangere både individuelle rejser og grupperejser med dansk rejseleder – og de har endnu ikke arrangeret to identiske rejser.

Jan Tvernø har bl.a. specialiseret sig i at arrangere rejser langs den legendariske Silkevej fra Tyrkiet i vest, gennem Kaukasus, Iran og Centralasien til Kina og Mongoliet i øst.

Et andet rejsemål kan f.eks være Usbekistan

De fleste har et helt naturligt ønske om at opleve de legendariske silkevejsbyer Bukhara og Samarkand, som er essensen af Silkevejen.

Jan Tvernø vil også meget gerne opfordre til eksempelvis at besøge den autonome republik Karakalpakstan med den fascinerende og skræmmende historie om Aralsøens udtørring og Savitskys museum i Nukus, bo hos en lokal familie i Zerafshanbjergene eller måske endda opleve fascinerende Ferghana Valleys legendariske keramik- og silkeproduktion.

Moldova er et relativt ukendt rejseland, som Jan Tvernø holder rigtig meget af og er et godt eksempel på et land, som fortjener langt mere opmærksomhed.

Det lille land i det nordøstligste Balkan indeholder så mange spændende og forskelligartede oplevelser blot få timers flyvning fra Danmark.

Den tidligere sovjetrepublik er en stor og anerkendt vinproducent og har en fantastisk gastronomi med indflydelse fra Middelhavet, Balkan, Tyrkiet, Kaukasus og Centraleuropa.

Hvis man rejser ind i den selvudnævnte udbryderrepublik Transnistrien, som ingen, bortset fra tre andre ikke anerkendte nationer, anerkender, træder man tilbage i Sovjettiden med hammer og segl, Leninstatuer på centrale pladser og mønter lavet i plastic.

Man kan også besøge den autonome republik Gagausien, hvor verdens eneste kristne tyrkiske mindretal lever og ydermere kan du besøge romaernes uofficielle hovedstad Soroca.

Lyt og kom med på en radiofoniske rejse til fjerne og sjældne egne af verden.