Jette Wilhelmsen – Lørdag den 29. maj kl. 13.00

Jette Wilhelmsen – Lørdag den 29. maj kl. 13.00

Danmarks første børne- ungekrisecenter er emnet for denne udgave af udsendelsen: Den Lokale Gæst, som vi sender:

Lørdag den 29. maj kl. 13

Lyt: www.dampradioen.dk

Gæsten er daglig leder for Joannahuset: Jette Wilhelmsen

Alt for mange børn og unge, der bliver udsat for overgreb og svigt, er nødsaget til at forblive i hjemmet hos deres forældre, da de ikke ved, hvor de kan søge hen eller kan opholde sig.

Hvis de endelig tager beslutningen om at komme væk fra hjemmet, ender de ofte tilfældige steder på gaden, i parker eller hos tilfældige mennesker, de ikke kender særligt godt.

Nu åbner Danmarks første børne-ungekrisecenter, Joannahuset, hvor børn og unge, der har brug for hjælp, kan møde personligt op og døgnet rundt få omsorg, rådgivning og husly.

En privat non-profit forening står bag Joannahuset

Foreningen Joannahuset blev stiftet af Socialrådgiver Jette Wilhelmsen den 3. oktober 2017 med det formål at etablere et landsdækkende børne- ungekrisecenter.

Igennem sit arbejde som socialrådgiver i offentligt- og privat regi havde Jette erkendt behovet for et børne-ungekrisecenter.

Inden arbejdet gik i gang, blev der afholdt en større workshop med deltagelse af børn og unge med erfaringer lig den potentielle målgruppe for Joannahuset.

Joannahuset er et helt særligt sted indrettet til børn og unge. ’

Joannahusets menneskesyn bygger på børn og unges grundlæggende rettigheder og de værdier, som FN´s Børnekonvention er baseret på såsom frihed, åbenhed, rummelighed, medbestemmelse, respekt, tryghed, engagement og ansvarsfølelse.