Joachim Knop – Lørdag den 18. december kl. 15.00

Joachim Knop – Lørdag den 18. december kl. 15.00

Operasanger og skuespiller Joachim Knop gæster DampRadioen Lørdag den 18. december kl. 15 i udsendelsen 78’ere ØnskeKoncerten med Leif Druedahl som studieværten.

Lyt: www.dampradioen.dk

Joachim Knop er uddannet ved Operaakademiet ved Det Kongelige Teater 2000 som bariton sanger.

Joachim Knop har med sin karismatiske udstråling og sit store skuespiltalent formået at slå sit navn fast i alle kroge af Danmark .

Han favner både operafagets store klassiske roller og musicalgenren og er desuden en fremragende skuespiller.

I sæsonen 21/22 optræder Joachim således på Den Fynske Opera i Sovedrikken, i musicalen Mathilda på Operaen, i Into The Woods i Glassalen i Tivoli samt i musicalen Bodyguards i rollen som Sy Spector.

Joachim Knop afsluttede sin uddannelse som operasanger i år 2000 på Operaakademiet i København, men det blev hurtig klart, at hans talent kunne bruges i mange forskellige sammenhænge.

Allerede i 1991 debuterede han i sin første spillefilm – Drengene Fra Skt. Petri og siden da er det blevet til ikke mindre end 18 film, hvoraf rollerne i Min Søsters Børn og Anja Og Viktor er blandt de allermest populære.

I 2002 medvirkede Joachim i musicalen Askepop i Glassalen/ Tivoli som efterfølgende blev indspillet som film i 2003.

Og i 2010 slog Joachim endnu engang sit navn fast som musicalsanger i Elsk Mig I Nat.

Som operasanger har Joachim ligeledes slået sit navn fast og har gennem årene bl.a. kunne opleves som Ping/Turandot på Malmö Opera, Schaunard/La Bohême på Den Jyske Opera, Don Giovanni/Don Giovanni på Den Fynske Opera, Il Barbiere/Il Barbiere Di Siviglia på Århus Sommeropera og Papageno/Die Zauberflöte på Den Ny Opera i Esbjerg.

Og nu DampRadioen, hvor Joachim Knop vælger noget af den lidt ældre musik fra Leif Druedahls store samling af lakplader på 78 omdrejninger fra den gamle grammophon.