Journalist og podcaster Tage Baumann – Lørdag den 23. juni kl. 18.00

Journalist og podcaster Tage Baumann – Lørdag den 23. juni kl. 18.00

Udsendelsen Rundt Om har denne gang besøg af journalist og podcaster Tage Baumann.

Emnet for udsendelsen er denne gang nordisk og tysk sikkerhedspolitik.

Lyt: www.dampradioen.dk

Lørdag den 23. juni kl. 18

I udsendelsen sættes der fokus på emner som Det Nationale Kompromis, forbeholdsafstemningen, svensk/finsk ansøgning om Natomedlemskab og perspektiver og realiteter om den tyske og europæiske forsvarspolitik, alt sammen

med krigen i Ukraine som baggrund.

Tage Baumann er journalist med speciale i Tyskland og sikkerhedspolitik.

Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 1976 og har været leder af udenrigsredaktionen på Aktuelt.

Sidenhen har han været ansat i Danmarks Radio på Radioavisens udlandsredaktion, på Orientering på P1 og som tysklandskorrespondent.

Baumann gik på pension fra DR i 2019, og fortsatte som freelance for programmet Orientering til 2020, siden da fast podcaster om forsvars- og sikkerhedspolitiske emner for Det Udenrigspolitiske Selskab, DUS.

Han har bidraget med flere artikler til selskabets tidsskrift Udenrigs.

Han har også skrevet om sikkerhedspolitikkens og politikernes svigt overfor militærets og soldaternes nye rolle i forhold til de nye trusler, nye måder at slås på, den ny medievirkelighed og teknologi, der tilsammen revolutionerer krigen.