Kasper Winding – Lørdag den 26. marts kl. 14.00

Kasper Winding – Lørdag den 26. marts kl. 14.00

Musikeren, komponisten og ”popveteranen” Kasper Winding gæster DampRadioen i udsendelsen Rundt Om…. med Frank Gliese som studieværten

Lyt: www.dampradioen.dk

Lørdag den 26. marts kl. 14

Anledningen til besøget er nyt album: The Test of Time part 1.

Og det er endnu et i rækken af såkaldte ”coronaalbums”, der nu ser dagens lys.

En periode, der også har givet Kasper Winding en kreativ frihed til at skrive sange uden en egentlig deadline.

Og det bærer The Test of Time Part 1 også tydeligt præg af.

Det er et album, hvor en nysgerrig og legelysten Kasper Winding bevæger sigt godt rundt i den sofistikerede popmusik, som alle dage har været hans varemærke.

Nu er Kasper Winding nok mere producer end solist, og han har altid været optaget af musikalske samarbejder.

Og som mange af sine nedlukningsramte kollegaer har han også rakt ud.

På albummet medvirker Selma Judith, Mads Langer og Oh Land.

Man mærker tydeligt, at Kasper Winding har dykket dybt i den store pophistorie under nedlukningen og har fundet sine kreative åndehuller.

Kasper Winding har løsnet slipset lidt på The Test of Time Part 1,

og byder på en imødekommende eftertænksomhed og enkeltstående kreative højdepunkter.

Tydeligvis et album fra hjertet.

Kasper Winding medvirkede op gennem 1970’erne som trommeslager og percussionist på en række pladeudgivelser for bl.a. Philip Glass, Barry White, Nina Hagen, Per Nørgård, Abba, Terry Riley og Det Kongelige Kapel. Skrev i samme periode musik til film.

Kasper Winding har skrevet med og produceret plader for bl.a. C.V. Jørgensen, Baal, Maya Albana, Lis Sørensen, Gangway, Caroline Henderson, Kathusja Babikian, Heidi Herløw, halv-søsteren Alberte Winding, Definition of Sound, Lars Muhl, Susi Hyldgaard, Mew, Winding/Blachman, Lois, Steen Jørgensen, Jonas Bjerre, Sebastien Tellier, Shanghai, Mr Oizo, Lola
Delon.