Keld & Hilda Heick – Lørdag den 23. maj kl. 15.00

Keld & Hilda Heick – Lørdag den 23. maj kl. 15.00

Keld & Hilda Heick bliver skilt på DampRadioen.
Det kendte dansktoppar hr. & fru Heick har stået sammen på den danske dansktop scene i snart 50 år.
Men nu bliver de skilt på DampRadioen.
Udsendelsens producent af 78’ere ØnskeKoncerten Leif Druedahl fik den helt unikke chance at have dette kendte par med i denne udsendelsesrække med kendte danskere, der alle vælger at præsentere noget af den lidt ældre musik indspillet på de oprindelige lakplader,
der drejer rundt på den gamle grammophon med 78 omdrejning i minuttet.
Først kommer fruen – Hilda Heick – i denne udsendelse lørdag den 16. maj. kl. 17.
Ved en senere lejlighed kommer turen til Keld Heick.
Lyt: www.dampradioen.dk på alle webbrowsere undtaget Google Chrome
eller lyt:
My Tuner på computer:
https://mytuner-radio.com/radio/roskilde-dampradio-469692/
I udsendelsen vil de begge – dog hver for sig i hver deres udsendelse – præsentere nogle af de musikalske navne,
som har betydet mest for deres egen musikalske karriere på dansktopscenen.
Keld & Hilda er Danmarks meste kendte og afholdte dansktop-duoer.
Efter en årrække sammen med Keld & The Donkeys valgte Keld Heick i 1976 at forene sin musikalske karriere med sit familieliv
– og startede et musikalsk samarbejde op med hustruen Hilda.
Igennem årene har Keld & Hilda indspillet en lang række plader og optrådt til adskillige arrangementer og medvirket i
Dansk Melodi Grand Prix i flere omgange.
Der er ikke den musikscene eller blokvogn, som dette musikalske par ikke har stået på.
Lyt med – både dem som elsker at hade musikken fra Keld & Hilda Heick – men også dem som bare elsker dem begge og deres musik.
Stemningen i studiet og ud i højttalerne bliver glad, munter og hyggelig.
Så frem med kaffen, citronhalvmånen og de gode gamle kakkelborde.