Nicklas Brendborg – Torsdag den 22. april kl. 19:30

Nicklas Brendborg – Torsdag den 22. april kl. 19:30

Gopler Ældes Baglæns er titlen på ny bg fra Nicklas Brendborg.

Og han er gæst i udsendelsen: Ph-Debat med Frank Gliese som studieværten

Torsdag den 22. april kl. 19:30

Lyt: www.dampradioen.dk

For syv år siden forlod Nicklas Brendborg gymnasiet med lutter

12-taller.

Nu er han blevet 25 år og har sideløbende med sit forskerstudium skrevet bogen »Gopler Ældes Baglæns – videnskabens svar på et længere liv«.

For et længere liv venter forude, og ud over medicin kan vi også gøre meget selv – for eksempel bruge tandtråd.

I ”Gopler Ældes Baglæns” fortæller Nicklas Brendborg historien om videnskabens årelange kamp mod aldring og giver samtidig sine bud på, hvad der skal til for at forlænge livet.

Jagten på det lange liv blev engang ført an af kvaksalvere og eventyrere, men i dag har videnskaben lagt sig i spidsen af ræset.

Det betyder, at menneskeheden for første gang nogensinde er ved at knække koden til et lang og sundt liv.

”Gopler Ældes Baglæns” er Nicklas Brendborgs fortælling om hvordan videnskaben i årevis har forsket i en af menneskehedens største gåder, og hvorfor det er så komplekst et område.

Undervejs tager Nicklas Brendborg os med på en rejse til højteknologiske laboratorier, fjerne egne og andre steder, der har stor betydning for de gennembrud, videnskaben i disse år har fået på området.

Vi møder samtidig zombier og gopler og lærer om andre af videnskabens spektakulære bedrifter.

Nicklas Brendborg studerer molekylærbiologi ved Københavns Universitet og er et af de mest lovende forskningstalenter på området.

Udover ”Gopler ældes baglæns” har Brendborg også skrevet ”Topstudent” og medforfattet Lars Tvedes bestseller ”Supertrends”

Lyt med – og forlæng livet!