Nils Henriksen – torsdag den 21. maj kl. 20.00.

Nils Henriksen – torsdag den 21. maj kl. 20.00.

Rockguitaristen og musikproduceren Nils Vejen Henriksen gæster DampRadioen
i udsendelsen: ”Hos Vilhelm” Thomas Vilhelm som studieværten.
Lyt: 97,8 MHz eller www.dampradioen.dk på alle webbrowsere undtaget Google Chrome
eller lyt:
My Tuner på computer:
https://mytuner-radio.com/radio/roskilde-dampradio-469692/
Nils Henriksen gjorde sig først bemærket i begyndelsen af 1970’erne som guitarist i gruppen Culpeper’s Orchard.
Her var stemningen altid i top med en stor udendørs scene, en pige, en publikum med bar overkrop og armene hævet begejstret i vejret,
der har en mærkat klistret på maven med ordlyden ”Husk Culpeper’s Orchard”.
Og netop Culpeper’s Orchard med forsangeren Cy Nicklin i front, spillede de med forrygende energi for det store publikum,
ikke mindst i kraft af den unge lyshårede knægt på guitaren, der fyrede den ene fede solo af efter den anden.
Det var sommeren 1971, og guitaristen var Nils Henriksen, der i en alder af
23 år var en af tidens hotteste danske musikere.
Men intet varer evigt.
Han forlod allerede i 1972 dette band for at danne gruppen: Mo-I-Rana.
Sideløbende samarbejdede han bl.a. sammen med Sebastian, og medvirkede som guitarist på de fleste af hans plader efter 1973.
Henriksens guitarspil er bl.a. blevet beskrevet som “en lyd midtvejs mellem
Eric Claptons blues, Jimmy Pages rutscheture og The Byrds strømførende cowboyrock.”
Nils Henriksen er – for at sige det klart og tydeligt:
One of the most frequently used danish session guitarists of the 70’s and 80’s.
Men Henriksens karriere begyndte allerede i midt 70’erne at tage en anden drejning.
Hans evner som producer blev hurtigt noteret, og han har gennem årene produceret en række væsentlige produktioner
for mange af dansk rock store navne.
Den første produktion var C.V. Jørgensens andet album T-shirts, Terylenebukser & Gummisko fra 1975.
Samarbejdet fortsatte med Storbyens små Oaser fra 1977, Lediggang Agogo fra 1982, samt Vennerne og Vejen 3 år efter.
Blandt andre produktioner kan nævnes en række af Sebastians plader mellem 1979 og 1984, bl.a. Tiderne Skifter fra 1979,
Stjerne til støv fra 1981.
Desuden Kim Larsens 231045-0637 fra 1979, Malurts Vindueskigger fra 1981 og 2 år efter: TV2’s Beat
Han har også været involveret i produktionen af Klichés banebrydende debutalbum Supertanker fra 1980.
Og så var der også lige samarbejdet med Malurt, Lars Muhl – ja rækken er lang og betydelig.
Henriksen har også udsendt sin egen udgivelse i eget navn: Twang & Tambourines.
Nyeste projekt er ”Soundtracks”, der tager udgangspunkt i filmtemaer fra film som Twin Peaks, Rosemarys Baby,
Blues Brothers, Limelight, Top Gun, James Bond m.fl.
Her har han arbejdet med backing tracks i sit studie, som han bruger som udgangspunkt for en række live performance,
som er muliggjort af den teknik, der i disse moderne er til rådighed.
Nils Henriksen samarbejdspartnere er med dette projekt Mette Lethan og Mads Heide, som for Nils Henriksen er et
dream team at arbejde med, hvor alle bidrager til, at dette projekt er blevet til virkelighed.
Denne uges gæst i udsendelsen “Hos Vilhelm” er kort sagt en sværvægter inden for dansk rock.