Savoy Hotel, London – lørdag den 7. maj kl. 13.30

Savoy Hotel, London – lørdag den 7. maj kl. 13.30

Udsendelsen FRA GRAMMOPHONENS BARNDOM, der sendes lørdag den 7. maj kl. 13.30, er denne gang på besøg på et af Londons mest fashionable hoteller, Savoy Hotel.

Lyt: www.dampradioen.dk

Hotellet blev opført af teaterimpresarioen Richard D’Oyly Carte i 1889, som det første luksushotel i Storbritannien.

De 268 værelser have alle elektrisk lys, og varmt og koldt vand i hanerne på badeværelserne – noget ganske uhørt for den tid.

Både kongelige og kendte personligheder fra teater-, film- og musikverdenen gæstede hotellet – navne som Edward VIII, Enrico Caruso, Nellie Melba, Charlie Chaplin, Oscar Wilde, Judy Garland, Humphrey Bogart, Marilyn Monroe og The Beatles, for blot at nævne nogle få.

I 1920’erne og 1930’erne dansede hotellets gæster til de moderne jazzprægede toner fra de to orkestre som spillede på Savoy.

Savoy Havana Band og Savoy Orpheans.

De beskæftigede nogle af de dygtigste engelske musikere,

der både spillede wienervalse og hot jazz for publikum.

Mange plader blev indspillet, og det er nogle af disse, der bliver præsenteret i programmet.