Hvem myrdede hvem!? – Torsdag den 12. December kl. 18.00

Hvem myrdede hvem!? – Torsdag den 12. December kl. 18.00

Hvem myrdede hvem!?
Lyt: www.dampradioen.dk
“Rundt Om” med Frank Gliese som studievært.
Gæst: Sebastian Richelsen
Der er en række uopklarede mord på kvinder fra 1989 til 1990.
Der er gys i luften, når dette emne behandles af
en politiefterforsker og en komiker/skuespiller.
Det drejer sig om TV-vært og tidligere efterforsker ved politiet Sebastian Richelsen og komiker/skuespiller Anders Grau.
De kendte egentlig slet ikke hinanden, men nu nyder de at mødes og præsentere seriemordere for hinanden, som to små drenge. De konkurrerer om hvem, der kan imponere med den stærkeste seriemorder?
De producerer crime podcast, der tager udgangspunkt i tidligere efterforsker fra Københavns Politi Sebastian Richelsen, der professionelt som politiefterforsker har arbejdet med en række uopklarede kvindedrab, der fandt sted i København på bare ni måneder mellem 1989 og 1990. Drabet på Lene Buchardt Rasmussen på Amager Fælled den 29. august 1990 var det sjette i rækken af kvindedrab i København over en meget kort periode. Kun ét af drabene er i dag opklaret, nemlig drabet på Lene Buchardt – dette drab blev begået af Marcel Lychau Hansen bedre kendt som
Amagermanden. Men hvem er Amagermanden og hvordan blev han til denne voldtægtsmand og morder, som vi kender ham som? Den tidligere efterforsker Sebastian Richelsen kan ikke lade være med at tænke på om, de fem uopklarede kvindedrab, begået over denne korte periode blev begået af fem forskellige gerningsmænd, om vi har en seriemorder gående frit rundt iblandt os, eller om Amagermanden i virkeligheden står bag alle eller nogle af drabene.