Teaterdirektøren Tine Blichmann – Lørdag den 12. november kl. 14.00

Teaterdirektøren Tine Blichmann – Lørdag den 12. november kl. 14.00

Skuespilleren og teaterdirektøren Tine Blichmann gæster DampRadioen i udsendelsen 78’erØnskeKoncerten lørdag den 12. november kl. 14.
Lyt: www.dampradioen.dk
Hun vil i udsendelsen præsenterer noget af den lidt ældre musik, som oprindeligt blev indspiller på de gamle lakplader, der afspilles med 78 omdrejninger i minuttet.
Pladevalget stammer alle fra udsendelsens studievært’s Leif Druedahls egen pladesamling på over 100.000 titler.
Tine Blichmann blev uddannet fra Statens Teaterskole i 1969.
I 1973 åbnede hun sammen med sin mand skuespilleren og musikeren Carsten Brandt Posthus Teatret i København som kombineret teater og art cinema.
De har sammen stået for det store arbejde gennem årene med at holde Posthus Teatret i live bl.a. med import af mere end 100 kvalitetsfilm og 30 teateropsætninger,
hvor hun her har spillet bl.a. Indras datter i opsætningen af Strindbergs “Et drømmespil”, Scott Fitzgeralds hustru Zelda i forestillingen “Et hus af tyndt spundet glas” og den kvindelige hovedrolle Charlotte i Lars Norens “Nadveren” på Mercur Teatret.
Tine Blichmann har oversat en række af Norens skuespil samt en stor del af Posthus Teatrets importerede film.
På film har hun spillet hovedrollen i “92 minutter af i går” sammen med den franske skuespiller Roland Blanche.
Desuden har hun medvirket i tv-filmen “O i Reno” og i Carsten Brandts “Den milde smerte”, der havde premiere i 2012.