Zeppelin Rock Bar i København fylder 10 år – Torsdag den 4. april kl. ca. 16:30

Zeppelin Rock Bar i København fylder 10 år – Torsdag den 4. april kl. ca. 16:30

Indslaget i første del af DampRadioens ugentlige magasinprogram: KulturScenen ser denne gang på et
jubilæum inden for musikbranchen, da Zeppelin Rock Bar i København fylder 10 år
Lyt: www.dampradioen.dk
Lyt: Torsdag den 4. april kl. ca. 16:30 med genudsendelse lørdag den 6. april kl. ca. 10:30

Mottoet er: Man kan ikke digitalisere en fadøl

Sådan var overskriften da Zeppelin Rock Bar åbnede dørene for 10 år siden i foråret 2014.

Synergierne mellem at drive et musikselskab: Target Group og en rock-bar virkede åbenlyse for impresario Michael Hvolgaard Andersen.
Indtægtskilderne i musikbranchen var begyndt at smuldre, så det virkede som verdens bedste idé at gå ind i restaurationsbranchen, uden nogen former for erfaring indenfor det felt.
Hvor svært kunne det være at sælge fadøl til et rockpublikum?
Det var ikke set før, at et pladeselskab åbnede en bar.
Her, ti år senere, står Zeppelin Rock Bar stærkt, efter mange eksperimenter, bl.a. tidligere med livemusik, forskellige temaer og flirten med andre musikgenrer, end den rendyrkede rock og meget andet.
Vi taler med indehaveren: Impresario Michael Hvolgaard Andersen.